Slægtsbogen: Slægten i USA

Hansbendtsen.dk © 2008                    

Slægten i USA

To af Maren Bendtsen søskende Klaus og Peder udvandrer til Amerika, nærmere bestemt til Ottawa Illinois.

 

I dette afsnit vil jeg prøve at fortælle lidt om Klaus og Peder i Ottawa Illinois.

 

Sønnen Klaus Berg Christensen udvandrede til Ottawa Illinois i USA i1914 og blev senere amerikansk statsborger. I 1923 kom Klaus hjem på besøg i Danmark, han havde inden sin afrejse havde skaffet arbejde til en af sine brødre. Da Klaus skulle tilbage til Ottawa Illinois tog Peder Nygaard Christensen. Peder blev senere gift med Ida fra Pommern. De klarer sig begge godt der ovre i Ottawa Illinois. Dem ville gamle Søren Astrup også gerne fortælle om. Han modtog ofte breve fra dem og skrev også selv til dem igen lige til det sidste.

 

Klaus Berg Kristnsen er født. 28. December 1884 på Pilgaard i Velling ved Ringkøbing. Senere flyttede familien til et husmandssted i Østerby ved Stavning.

Klaus immigrerede til i 1914. Da han kom til USA arbejdede han først som gartner for Reynold’s Manor, som var et hjem for en meget rig familie. Han havde dette job til 1923, hvor han kom hjem på besøg hos sine forældre Kirstine og Søren Astrup Christensen i Stauning.

Den 14. januar 1922 blev Klaus Berg Kristnsen amerikansk statsborger.

Efter sit ferieophold i hos sine forældre i Danmark rejste Klaus og hans bror Peder til Ottawa Illinois.

Da han kom tilbage til Danmark ville han have en anden bror med ham tilbage, fordi han trives godt i Ottawa Illinois og han samtidig havde sikrede et job til sin bror. Det siges at Klaus ville have hans bror Søren Astrup med tilbage, men af hvilke grunde kendes ikke, Men det blev Peder der kom med Klaus tilbage til USA.

Efter sin tilbagekomst i 1923 arbejdede Klaus som murer i en periode hos Libby Owens Ford Factory i Natplate Illinios, hvor han var ved Libby Owens Ford, var der hvor man lavede glas til Ford bilerne. Klaus arbejdede senere hos Sanders Brothers Manufacturing, som lavede køkken skabe. Her arbejdede han til han blev pensioneret.

Sidst i 50’erne udgravede de Peders kælder dette skete med håndkraft, det var Klaus, Peder og Russell der gravede alt jorden ud under huset og Klaus lagde hele gulvet og den dag i dag er der stadig ingen revner eller fugt i gulvet. Klaus var ligesom hans far og brødre en meget god murer, det må han må have lært det af sin far.

Klaus en meget privat person, var en meget blød talende og stille person, men også en meget givende person. Han blev aldrig gift.

Når han kom på besøg hos familien husker Peders børnebørn ham som en rar og venlig mand, han ville helst komme til deres hjem, de husker ham også for at lommerne fulde af slik og han ville give dem.

Klaus levede i en etværelses lejlighed, som var varmet af et komfur der blev opvarmet med kul. Jeg var 4 ½ år da Klaus døde, men mine minder om ham er meget positive.

Den 31. maj 1965 døde Klaus af et hjertetilfælde i Ottawa Illinois. Han blev begravet in Oakwood Memorial Cemetery i Ottawa Illinois.

Peder Nygaard Christensen og Klaus Christensen.

Peder Nygaard Christensen er født den 18. oktober 1894 i Østerby ved Stauning.

 

Peder immigrerede til i 1923 til USA, hvor han rejste med sin bror Klaus til Ottawa Illinois, her havde Klaus skaffet arbejde til dem begge to, så både Peder og Klaus bosætte sig i Ottawa Illinois, der var et bondesamfund. Efter Klaus kom tilbage til USA og startede med at arbejde opgav han jobbet på Reynolds Manor som gartner. Peder blev hurtigt et respekteret medlem af den Zion Lutheranske kirke og det var her han blev forelsket i en lille Pommersk pige ved navn Ida Anna Friederike Lenz. Som han blev gift med den 10. september 1925 i den Zion Lutheranske kirke. Sammen fik de tre drenge: Henry Søren, Russell Peter and Robert Allen, og en datter Dorothy Caroline. Alle tre sønner er døde og Dorothy Caroline Christensen Galloway er den eneste barn af Peder and Ida tilbage. Peder arbejdede også for Thorton Estate med gartner arbejde. I den samme periode ramte Den Store Depression og arbejde var svært for alle at finde. Peder, arbejdede for at brødføde familien som landarbejder, det siges at han skulle arbejde en hel dag for at få en kylling med hjem til familien. Peder arbejdede også på Libby Owens Ford, men kunne ikke lide at være på en fabrik, han havde det bedst med at arbejde udendørs. Peder arbejdede også for Ottawa Kommune to gange som arbejdsmand, med sådan ting som at gøre gaderne rene, skovlede sne og andet forefaldende arbejde. Han arbejdede også for Staten af Illinois med de samme ting.

Efter hans pension arbejdede han som hundefanger, det er den person som samler bortløbende dyr op og tager dem på et dyreinternat, hvor de kan være indtil de får nye ejere.

Peder elskede at fortælle historier, en af de historie han yndede at fortælle, var da han emigrerede til USA måtte han gemme sig på skibet, forbi han ikke havde en billet, han blev opdaget og var nød til at kæmpe sig vej til USA ved at holde fast i et reb mens han blev trukket igennem vandet, med hajerne nippende i hans fødder.

Han var sådan en dejlig person, så venlig, glad og smilende. Han mødte altid folk med et stort smil på læben. Hvis Peder mødte en person som manglede penge, ville han give den person hvad han havde om det så var hans sidste øre.

Peder og Klaus nød sådan de breve som de fik fra deres brødre og søstre. Klaus ville oversætte dem til Engelsk men Peder ville ikke, jeg ved ikke om det fordi han ikke kunne oversætte dem eller om han bare ville have dem for sig selv. Et af højdepunkterne for Peder var da hans søster Inger’s barnebarn Inger Villadsen kom for at besøge ham i december 1978.

I januar 1979 tog barnebarnet Don på opfordring af Peder til Danmark, for at besøge Peders nulevende søstre, det var Maren Bendtsen, Kristine Christensen (Peder kaldte hende for Stine) og Inger Melgaard. Jeg var så overvældede af den venlighed familien Villadsen og alle de venlige inviterede mig ind i deres hjem. En sidste historie; da jeg var barn referere Peder altid til mig som danskere i familien, (Jeg tror det er fordi Peder og Jeg har fødselsdag samme dag) og en dag skulle han og jeg tilbage til Danmark. Peder var I de sidste år af hans liv og det var åbenlyst at han og jeg aldrig ville komme til Danmark sammen, og det er grunden til at jeg kom til Danmark, for min bedstefars skyld.

Den 31. januar 1980 døde Peder i Ottawa Illinois af lungebetændelse, efter et fald hvor han brækkede flere ribben. Han blev også begravet på Oakwood Memorial Cemetery sammen med hans kone Ida Anna Friederike Christensen og hans bror Klaus Berg Kristensen.

Ida Anna og Peder Nygaard Christensen

Ida Anna og Peder Nygaard Christensen efterkommere.

Jens Astrup fra Fastergaard er paa vej til USA

 

FASTER: Mandag 1. april: Fhv. gdr. Jens Astrup, Faster, der nu er paa vej til Amerika, blev inden sin afrejse interviewet af Karl Bjarnhof, og i aftes blev samtalen udsendt i radion. Jens Astrup fortalte, at han nu drog af med 100 hilsner, som han skal aflevere til danske i USA. Han haaber, at han kan blive tre dage hos dem hver, saa han i alt kan opholde sig i USA i et aars tid. Han har bl.a.en hilsen til til Peter Freuchen, som han regner med vil modtage ham, naar han ankommer til New York. Endnu en gang var det en udsendelse af speciel vestjysk interesse, som blev udsendt paa program 2, skønt statsradiofonien er vel vidende om, at denne station modtages meget daarligt i Vestjylland. I aftes var lytteforholdene dog nogenlunde.

 

Hjem med juleskibet

FASTER: Onsdag 11. december: Den 74-aarige Jens Astrup fra Faster forlod i gaar New York ombord paa Svenska-Amerika Linjens ”Stockholm” for at naa hjem til jul efter 8 maaneders ophold i USA paa grund af et væddemaal, oplyser Reuter i et telegram fra New York. Jens Astrup fortalte – gennem en tolk – at en af hans venner Svend Bendtsen i Højmark havde lovet at æde sin gamle hat, hvis han – Astrup – kunne rejse rundt i USA uden at kunne engelsk og uden at bruge mere end de 700 kr., han havde med. Udstyret med 100 hjemmelavede dukker, som han forærede til dansk-amerikanere, hvor han kom frem, blev rejsen i enhver henseende en stor succes. ”Jeg rejste fra hjem til hjem, og jeg har haft det mægtig fint”, fortalte han inden afrejsen med juleskibet. – På alderdomshjemmet i Højmark tager den 84-aarige Svend Bendtsen det roligt; det er nemlig ikke mig, men en af hans naboer der har lovet at æde hatten. Men jeg regner da med at blive budt med til gildet, siger han.

Ida, Jens Astrup, Peder og Klaus.