Slægtsbogen: Hans Bendtsen fortæller

Hansbendtsen.dk © 2008                    

Hans Bendtsen

Bølling By 1948

Her noteres noget af mit livs Liv Oplevelser. Jeg er født den 12. Marts 1868 i Lille Sudergaard, Bølling, Søn af husmand Morten Bendtsen. Han var Tømrer og Snedker; en lille Ejendom, hvor han holdt 2-3 Køer. Han var født 1823 (måske 1829) den 15. Marts; døde April 1902.

Vi var 4 Drenge - Søren født 1860, Børn 2 Piger, 2 Drenge - og to Piger, hvoraf Bendt, født 62, Mette, 65, begge som Enker. Bendt har 3 Børn levende og ingen Børnebørn. Mette har 2 Børn levende og et Barnebarn.

Jeg blev gift 11. November, 11-11-1898, med Magdalene Andersen, var født i Ølstrup; døde fra 3 smaa Børn 3-12-1906.

1912 blev jeg gift igjen med Maren Kirstine Kristensen, født 5. Mai 1887. Vi har 11 Børn sammen, 7 Piger og 4 Drenge, som vi har meget Glæde af.

Allerede da jeg var 8 Aar, kom jeg ud at tjene hos Smed Mads Chr. Jensen. Han havde 3 Køer og en Stud, som jeg hele Sommeren trak ned i Fælleden med om Eftermiddagen. Der var vi en Flok Hyrder snart hele Sommeren. Vi skulde Hjem til Solen gik ned. Det kunde vi se på Fingrene. Der var jeg i 3 Somre.

Saa kom jeg til Store Kragmose, l. ste Aar P. Graversen havde den, 1879, og fik 15 Kr. i Løn. Der havde jeg det godt. Vi var noget af tiden kuns 3 Personer, Peder, hans Mor, Ane, og mig. Vi havde 2 heste, 6 Køers 2 Kvier, 4 Kalve og en del Faar. Det (år) fik Per ingen Hø, for Floden tog dette Aar næsten hele Høavlen paa Skjern Enge.

Der kunde jeg komme til igjen, men Far syntes, jeg skulde have 20 Kr. i Løn; det vilde Per ikke give. Det pinte for møj, møj. Men Niels Chr., Store Kastbjerg, vilde give det, og saa Kom jeg dertil og var der 3 somre. Der var nu ogsaa ret meget at lave, 16 Køer og en stor Tyr, 12-14 Kalve, 4 store Stude, 8 Faar med Lam, 4-6 Beder, en Følhoppe, nogle Plage og 2-3 Køreheste. Saa om Sommeren løb jeg med bare Been meste af tiden i Høsttiden mest, fra 4 Morgen til 10 Aften. Der var (jeg) saa 3 Somre, men den sidste var jeg konfirmeret. Da fik jeg 20 Kr., et par Træsko og et Pund Uld:

Det var vel nok fin.

1. November 1882 kom jeg saa til Gram Slotsgartneri i Lære for 4 Aar. Det var jo ikke saa hel let, for jeg var jo den Yngste. Vi var mest 5 eller 6 Mand, og vi gravede meget. De andre Knægte sagde gjerne: "Du er bag efter". Vi gravede meget mellem Planterækkerne. Principalen sagde: "Bare gøre det godt, du skal ikke følge". Der var jo nogle Tyske Svende, og de vilde gjerne drille. Jeg var der saa i 4 Aar og fik et pant Lærebrev, rejste saa Hjem et par Maaneder.

I Januar 1887 rejste jeg saa til Dortmund i Vestfalen til et stort Blomstergartneri, hvor min Lærermester havde skaffet mig Plads. Vi var 4 Mand i Gartneriet, 2 Damer i Binderiet, hvor vi saa ofte maatte hjælpe, naar der var meget at lave. Jeg husker en Lørdag, hvor der blev bestilt 300 Meter Blomsterguirlander til et Vogntog på Udflugt.

Nu var jeg Sproget nogenlunde mægtig; saa søgte jeg ny Plads i en Frugttræplanteskole nede ved Stuttgart i Vyrtenberg. Der ankom jeg 2. October 1887. Det var en meget smuk Egn. Selve Stuttgart By var omgivet af bjerge. Banen løb gjennem en lang Tunnel. Da vi om Aftenen kom paa Stationen, saa jeg for første Gang Elektrisk Lys. Jeg maatte køre tilbage igjen, en Station, hvor Gartneriet var i en Landsby, der hed Föirbag. En ganske ny og skjøn Egn for en, som aldrig har været i en Bjergegn før. Der var Vinhaver overalt paa Bjergsiderne. Hver Bonde havde 2-3-4 smaa Firkanter, hvor der lagde en masse Arbejde; det var jo Kalksten, jo mere Arbejde; desmere Udbytte. Ovenfor havde Frugthaven fæstet et stykke Jord til Frugttræeskole. Naar vi gik lige op ad Trapperne hele tiden, tog det 20 Minutter. Vejen var længere, den gik jo i Ziksak.

Da jeg kom dertil, var der Bestyrer, Vi var 7 Mand ialt, 3 Dagleier, 3 Svende og en gift Bestyrer, en Prægtig Mand. Men saa hen ad Foraaret kom Ejeren selv med Kone og to Børn. Saa tog Bestyreren en Plads i Østrig og vilde gjerne have mig med, men Lønnen var mig for lille. Men saa vilde han skaffe mig en god Plads, og det gjorde han ogsaa.

1. Mai 1888 reiste jeg fra Stuttgart til Nyrnberg i Bairen (Bayern) paa et Slot kaldet Glaishammer Slot, som laa paa en 2 Td. land kunstig lavet Ø, hvor Broen over Vandet var cirka 40 Alen. Det var et deiligt Sted at være. en Overgartner, en Arb.Mand, en Lugekone og mig. Der var jeg til October 1889.

Saa tog jeg paa Rundtur over Frankfurt med Lystdamper til Kôln, hvor jeg var i 3 Dage - der var jeg inde i Domkirken, samtidig (med) et større Selskab, der var jo Fører. Vi var vel nok en Snes Mand; da vi havde gaaet lidt, opdagede jeg, at der i et Sideskib var Barnedaab, hvilket giver et lille Begreb om dens størrelse -. Fra Kôln tog jeg til Dortmund for at besøge min gamle Principal, og (hjem) over Hamburg - Voins - Gram. Det tog vist ialt 14 Dage.

Jeg kom lige Hjem til Session, men da jeg ikke havde meldt min Hjemkomst, var jeg indført, saa jeg maatte vente til 90, hvor jeg blev taget til Infanteriet i Viborg 1891.

Den 11. November holdt min Søster, Mette, Bryllup med Jens Rærup Eskildsen, som saa overtog vor Fødegaard. Min Far havde nogle Aar før kjøbt en lille Ejendom cirka 10 Td. Land – med engene – Kaldet Thorbo, hvor de saa gjerne vilde, jeg skulde flytte med - da der Aaret før var død en yngre Broder - hvad jeg saa gjorde.

Den 15. November 1891 kom vi saa dertil. Vi havde 2 Køer, 2 gamle Huse, smaa Huse, og 3 gamle Folk, Der boede jeg saa 55 Aar til den 16. November 1946 og flyttede til Meieribyen, hvor jeg havde kjøbt et Hus for 15000 Kr. kontant.

Af Tillidshverv har jeg haft en Del. Først var jeg Kirkeværge en del Aar, det var i Provst Vilstrups tid. Det passede mig ikke rigtig, jeg havde for meget at lave. Saa blev jeg en slags Konsulent eller Assistent for Konsulent Frederik Hansen, Askov, med forsøg af kunstgødning, hvor jeg saa rejste rundt og anlagde Forsøg i flere Sogne. Det var før Maskinernes Tid. Nogle var gode til at hjælpe, andre vilde nok overlade det meste til mig. Jeg har Tærsket med Haandkraft for at faa Resultatet. Det var før vi fik Garanteret Indhold i Kunstgødning.

1908 blev jeg valgt til Taktionsmand for Landbygninger i Bølling og havde det til 45. 1942 modtog jeg Sølvbægeret for lang tro Tjeneste. Fra 1921 - 1928 sad jeg i Sogneraadet, Kasserer i 6 Aar.

Derefter kom der meget daarlige Tider. 31-32 var Priserne langt nede. En Uge kostede Smørret 1 Kr. 20 Øre pr. Kilo; jeg gav 1,25 for at faa Haaret klippet i samme Uge. Gode fede Kreaturer var nede i 10 Øre, Svin i 18-19 Øre pr. Pund. Min kontante Indtægt var et Aar 3200 Kr. og Gjælden i Kreditf. Renter var Halvaarlig 440 Kr. Amtsskatten ca. 100 Kr. Det var vistnok det Aar, vi fik noget af Staden. Efter mit Begreb dem, der ikke havde det Behov, jeg husker; 2 gode Gaardmænd fik hver 900 Kr., og jeg fik 70 Kr. Der blev sagt, det var et Laan, saa jeg var glad, jeg ikke fik mere. Vi kom nu ikke til at betale den gang.

Min største Interesse har altid været Plantning, og jeg har anlagt i Hundredevis af Haver i mange Sogne her omkring. Provst Vilstrup, Borris, sagde et par Aar efter til mig: Det var værd at se, der var kommet en Gartner; der var allerede 30 ny Haver anlagt i hans Pastorat.

Vi har her i Bølling en lille Actieplantage, cirka 2½ Td. Land Fælles Lergrave, som efter Initiativ af H. Okholm, Bøllinglide, 1882 - 83, blev udbudt i Actier a’ 10 Kr., cirka 30 Actier. Det hele blev tilplantet med Bjergfyr, som saa siden blev hugget og erstattet med Rødgran og Ædelgran, Bøg, Birk, Eg og nu en masse Røn, som Fuglene har saaet.

1890 - 1891 plantede jeg de første Ædelgran. De er meget store nu, Der er flere, der maaler 2 Meter i Omkreds - over 1 Meter - fra Jorden. Der er mange Bøgetræer, som maaler 1 Meter i Omkreds.

For den lille Plantage var jeg Formand vist nok i 36 Aar og udbetalte hele Actiekapitalen 3 gange, og nu har den vist en lille Formue. Rødgranerne er næsten alle blæst om, for Plantagen er for lille, men Løvtræerne skal nok gro godt. Det er en hel Fornøjelse at spadsere i den. Jeg har faaet fat i 4 Actier, en til hver af mine Drenge af anden Ægteskab.

 

Da Præstegaarden blev solgt og Udstykket, beholdt Kommunen cirka 32 Td. Hede og Kjær, som de vedtog at lade tilplante som Skov. Jeg kom saa til at staa for det. Det har været et af mine mest fornøjeligste Arbejder. Der er udhugget mange 100 Læs Bjergfyr og plantet cirka 70.000 Rødgran.

Vi fik cirka 5 Td. Land pløjet og merglet og dyrkede det i nogle Aar. Saa blev det meste cirka 4 Td. Land beplantet med Gran. Der er mange, som er 7 - 8 Alen høje De er plantet i og omkring Midten af 30verne. Der meget at lave her endnu.

Sidste Sommer, 1947, tog Ilden cirka én Td. Land Bjergfyr, som nu i Aar skal tilplantes med Gran. Der er endnu mange Tusinde Bjergfyr at fælde og mange Tusinde Graner at plante før det hele er tilplantet. Nu er der enkelte Forsøg gjort med. Bøg - Eg og Birk. Om 100 Aar tror jeg, der er en Løvtræsskov. Der er meget af Jorden, der er godt.

Nu den 12. Marts 1948 bliver jeg 80 Aar og maa tænke paa Afgang, men er endnu rask og Arbejder lidt hver dag. Hører temmelig lidt. Har vel hørt nok.

Hans Bendtsen

d. 7. Marts 1948

- Afskrift -

 

- Lærebrev -

-.-.-.-.-.-.-.-.-.-.-.-.-.-.-.-.-.-.-.-.-.-.-.-.-

 

Ihændehaveren, Hans Bendtsen, af Bølling i Jylland, udstædes dette Lærebrev til Bevis for, at han har opholdt sig her i Haven som Elev i 4 Aar, fra 1. November 1882 til Dato, for at lære Gartneriet.

Han har i den Tid med Flid, Troskab og Lydighed udført sin Gjerning og derved erhvervet sig min fulde Tilfredshed.

Ved Siden af at have varetaget mine Interesser, har det været ham magtpaaliggende at tilegne sig omfattende og grundige Kundskaber i Faget, ligesom han har erhværvet sig et godt praktisk Greb paa selv at udføre alle forekommende Arbeider, saavelsom ogsaa at anvise og afbenytte de ham betroede Arbejdsfolk

I herværende Handelsgartneri med Planteskoler, Potteplantekulturer, Mistbænkedriveri, Frøavl, Frøhandel, Anlægsarbeider o. s.v., har han idet hele taget havt rig Leilighed til Uddannelse, og er det mig en Tilfredsstilelse, nu ved hans Afgang, at kunne medgive ham det Vidnesbyrd, at han har anvendt sin Tid saaledes, at han er kommen i Besiddelse af ualmindelig gode Grundkundskaber i Faget, jeg kan derfor med Rette anbefale ham som et allerede meget dueligt, opvakt, flinkt og i alle Maader paalideligt ungt Menneske, der vil kunne tilfredsstille enhver billig Fordring til ham, som Gartner.

Endelig har Hans Bendtsen, for sin fredsommelige, anstændige og gode Opførsel været agtet og afholdt af os.

 

Gram Slotshave d. 1. November 1886

sign.

 

C. Behrens

Slotsgartner

At ovenstaaende Afskrift er i Overensstemmelse

med Originalen, attesteres herved.

Skjern d. 24. Febr. 1955

sign. Ejnar Dyrsø.

 

Brev til Petrine Bjerregaard Jacobsen, en søster til Ane Magdalene.

 

Bølling den 31 Juli 1930

Kjære Svigerinde!

 

Vi ser i Avisen at din Kære Datter, Marie er Død, hvilket jo maare være et stor Sorg for dig, og i den deltager vi, vilde godt have vist vor deltagelse ved at komme tilstede, men har lige faat Tækkemand og Johanne som jo er vor store Pige har været syg i 8te Dage og ligget i Sengen var dog lidt oppe i gaar.

 

Jeg har aldrig hørt noget til at Marie var svagelig. Døde hun saadan pludselig eller var det af tiltagende Svaghed. Ja naar Døden kommer gjælder det jo om at vi er Forberedt siges der jo, men ved Ulykker kan der jo i den forstand ikke være forberedelse men vi skulde vel helst altid være forberedt. Det forstaar vi nok ikke tilfulde, men en ting ved vi at det er Guds Villie (for der falder ikke en Spurv til Jorden uden Guds Villie) og at alle Ting tjener dem tilgode som tjene Gud.

 

Herved vil jeg saa Ønske dig Guds Fred og Velsignelse i din store Savn, men du maa jo kunde leve i mange gode Kjærlige Minder om din lille Marie og i fortrøstning i visheden om at mødes med hende i Guds Evige Boliger.

De Kjærligste Hilsener

Fra Hans og Maren Bendtsen

Bølling

 

Mel.: Fra Tyskland uddrog.

 

Vi mødes i Bølling til Fest i Dag,

for Maren og Hans har vi hejst vort Flag.

Vort Sølvbrudepar nu vi hædre vil

og ønske dem Held og Lykke til!

Trala la la o.s.v

 

Som ung drog Hans Bendtsen til Tyskland hen,

det varede længe, før han igen

sin Næse fik vendt imod Danmarks Land,

- om den Tid han meget fortælle kan!

Trala la la o.s.v.

Fra Stauning kom Maren, og hun holdt hus

¬for Hans, og han maa ha' tøt, hun ku' bru' s

som Kone i Gaarden, til Bryllupsfest

blev inviteret saa mangen Gæst!

Trala la la o.s.v.

Han slæbte og sled i et Gartneri,

det kosted' ham Sved, ja, og "Granskeri",

men Hans mased' paa i syv, otte Aar,

- saa atter Rejsen til Danmark gaar.

Trala la la o.s.v.

Hans Bendtsen med Plantning hang stadig i, en

optaget Mand var han, aldrig fri,

-af Træer, Plantager, af Mergel, Muld

og Sogneraadssnak var hans Hjerne fuld!

Trala la la o.s.v.

I Thorbo i Bølling han slog sig ned, om

Landbrug vidste han og Besked.

Som Gartner og Bonde han fik sit Brød,

- Hans Bendtsen aldrig led større Nød!

Trala la la o.s.v.

Som Aarene gik, kom der flere til,-

- snart kom en Dreng, snart en Pigelil,

men Maren i Huset var rask og gæv,

- hun passed' Børnene og sin Væv!

Trala la la o.s.v.

 

En Tak vi i Dag vil til Far og Mor frembringe for

deres Godhed stor,

- vi haaber at lykke og gode Kaar

dem stadig følger i mange Aar!

Trala la la o.s.v.

 

Ds.

Ved

Maren og Hans Bendtsens

Sølvbryllup

26.April 1937

Til Far's Fødselsdag

12.3.1948

..........

Mel.: Om Glæden end betegned....

 

I Dag vi her ved Festen vor Tak skal have bragt,

og noget smukt at sige det er nu vores Agt.

En Sang vi vil benytte, at ej vi gaar i Staa,

for det er svært at sige alt, hvad der siges maa.

Mild i Jer Dom nu vær!

Hvis mangelfuldt det virker, det Hjertet dog frembær'.

Vor Tid i barndomshjemmet med Moders Kærlighed,

den er et kærligt Minde, det bedste, som vi ved,

Mor ømt os her har puslet, blev af os aldrig træt.

Hvad Mor for os har ofret, mon vi det fatter ret?

 

Vor kære, lille Mor,

naar vi din Færd skal nævne, vi fattes altid ord.

Og Far, du i dit virke og i din hele Færd

har lært os ret at fatte, at Virksomhed har Værd.

Hvis Lønnen vi vil høste, saa maa først selv vi saa,

det har du, Far, jo lært os, der efter leves maa.

Ja, kære, gode Far.

den Arv er værd at løfte, du der os givet har.

 

Ja, kære Far og Mor, vi glemmer ej vor Barneaar,

vi har jo alle haft gode, sunde, trygge Kaar.

Hvis vi er blevet revset, saa var det nok fortjent,

den Arv, som I gav os, var altid kærligt ment.

Opdraget godt vi blev

med dette vel for Øje: Det frem i Verden drev.

I lærte os at elske den Rigdom, Hjemmet har,

at ingen var for os som vor egen Mor og Far.

Den Aand, som hos Jer raader, vi med os føre vil

til Hjemmene, vi bygger, vort Haab det staar dertil.

Hjem, Hjem, vort gamle Hjem.

dets Minder tit vi tager fra Hjertets dybe Gem.

 

Ja, Ord kun fattigt lyder, skønt de fra Hjertet gaar.

Dog Far og Mor skal vide, I som Eksempel staar

for os, som har begyndt Fremtiden i et Hjem,

en Tak vi her Jer bringer. I aldrig gaar i Glem.

Tak, I har sat Jert Spor,

saa vi i det kan vandre paa Vejen frem paa Jord.

Fhv. Gdr Hans Bendtsen, Bølling, er I Gaar død efter ca 2½ Aars Sygdom, 87 Aar H. B. var født i Bølling. Som 18-aarig rejste han til Sønderjylland, hvor han lærte Gartneri i Gram Slots Have, og derefter var han i et Aars Tid forskellige Steder i Tyskland. Ved Hjemkomsten overtog han sin Faders Ejendom i Bølling, som han drev sammen med et Gartneri. Som Gartner anlagde han adskilllge af Egnens Haver bl. a. Grønlunds Have i Skjern. I 1946 afstod han Gaarden til en Søn. H. B havde i Aarenes Løb en Del Tillidshverv. Han var i nogle Aar Medlem af Sogneraadet og Kommunekasserer, og han har været Medlem at Skolekommissionen m m. Han var gift 2 Gange; hans første Hustru døde i 1904, og han overleves af sin 2 Hustru. Der er i Hjemmet opvokset 3 Børn af første og 11 af andet Ægteskab, og de er alle kommen godt i Vej. Afdøde fik under sin Sygdom en god og trofast Pleje af sin Hustru og en Søn og Svigerdatter

Min kære Mand, vore Børns altopofrende Far, Svigerfar, Bedstefar og Oldefar,

Hans Bendtsen,

hensov stille Søndag Morgen, 87 Aar gl.

Bølling, den 12 Juni 1955.

Maren Bendtsen

Begravelsen finder Sted Torsdag den 16 ds. K1. 13 fra Hjemmet, ved Kirken Kl. 13,45. Alle, som vil følge Far til hans sidste Hvilested, er hjertelig velkomne og bedes samles med os bagefter i Forsamlingshuset

Jordefærd i Bølling.

 

Hans Bendtsen, Bølling, blev I Gaar jordfæstet ved Bølling Kirke under meget stor Deltagelse. Kirken var rigt smykket med Blomster, og om Baaren var der et meget stort Antal Kranse. Og et stort Følge af Slægt og Sognets Folk fyldte Kirken helt. Der er fra Hjemmet udgaaet 14 Børn, og der er 33 Børnebørn og 8 Oldebørn, og selv om ikke hver og en at Børneflokken var mødt, udgjorde Slægten dog en meget stor Del af Forsamlingen,

Pastor Siersbæk talte i Kirken ud fra Ordet i Ps. 118: ”At ty til Herren er godt frem for at stole paa Mennesker”.

Naar jeg har valgt dette Ord sagde Tal., er det for jeres, de nærmest paarørendes, Skyld Her sidder en Mor og en Stor Flok Børn. Jeg ved, hvor meget I betød for jeres Far I var hans Glæde og Stolthed. Men han betød ogsaa meget for jer. Han var det naturlige Midtpunkt i jeres Liv. Det har sikkert ikke været let at forsørge og opdrage en saa stor Flok Børn, men det er gaaet godt, og I har Mindet om et godt Barndomshjem Jeg ved, at jeres Far og Mor altid tilskyndede jer til, hvad der var godt. Nu er Hjemmet ikke mere, eller i hvert Fald ikke, hvad det var engang. En Far kan følge sine Børn saa langt, han kan, men der kommer en Dag da han falder fra. Men Gud er altid den samme Hans Kærlighed bortfalder aldrig, Og det stærkeste Vidnesbyrd om Guds Kærlighed har vi i Jesus Kristus.

Fem Svigersønner og en Søstersøn havde baaret den afdøde ind i Kirken, og efter Højtideligheden her bar seks Sønner deres Far til Graven. En at Sønnerne, Søren Bendtsen, takkede her tor Deltagelsen og indbød til en Mindefest i Forsamlingshuset. Og ogsaa her samledes der lidt .senere saa mange, som Huset kunde rumme

Søren Bendtsen indledede her med Velkomstord, og under Samværet blev der talt mange gode Mindeord.

Lærer A u n s h o l t mindedes afdøde som en at de store Ege i Bølling og som en Mand, der havde haft et langt og virksomt Liv. Han nævnte den store Børneflok, der er opfostret I Hjemmet, og jeg tror ikke, sagde han, at Børnene paa nogen Maade har lidt Nød, de har faaet, hvad de trængte til Hans Bendtsen har levet et rigt Liv og haft gode og lykkelige Dage, og jeg tror ogsaa, det gælder tor hans Hustru og Børn. Der var et særlig skønt Forhold i det Hjem. Tak for gode Minder. Jeg tror at Børnene fortsat vil staa sammen om Hjemmet.

Lærer V. Bendtsen mindedes Aarene lidt længere tilbage ,den Tid da Hans Bendtsen var Medlem at Sogneraadet og Mejeribestyrelsen og meget mere. Han var, sagde Tal., dygtig og hjælpsom. Han vilde gerne høre noget, som han kunde blive beriget at, og han vilde gerne fortælle om sin Barndoms- og Ungdomstid. Og han var en Foregangsmand. Han plantede, en Mængde, De fleste Haver her i Sognet har han vist anlagt, og mange længere ud. Ordene ”.Goer ed op, aa goer ed nier, aalle do faatavt ham sier” passer paa ham. Han var glad for den lille Gaard, han fik, og han var glad for sine Plantninger; han havde en Evne til at faa dem i Grøde Han var glad for sin Kone og for sine mange Børn Og han var hjælpsom overfor andre.

Afdødes Datter, Fru M a g d alene Pedersen, udtalte smukke Mindeord om Faderen. Vi har, sagde hun, haft et umaadelig godt Hiem. Vi beundrede Far, og vi har set op til ham og holdt at ham. Han var god til at tage sig at os. Og han havde Øjet opladt for alt det skønne I Naturen, en smuk Blomst, en skøn Solnedgang. Han forstod os Børn Tit er en Far og en Mor saa optaget; det mærkede vi aldrig derhjemme. Han fik en god Pleje at Mor, og det sidste han sagde til Mor, var: .Mange Tak, min lille Pige! Far og Mor levede efter Ordene: Lykken er ikke Gods eller Guld, Lykken er ikke Storhed og Ære. Og de viste os altid hen til Gud, Tal. takkede til forskellige Sider og sluttede med et Æret være Fars Minde!

Under det fortsatte Samvær blevder talt at Anders Jørgen Jensen, Gjørding, Ingv. Astrup, Stavning, Dyrsøe, Skjern, atdødes Søn, Bendt Bendtsen, der udtalte Taknemlighed ftor gode Minder, Maskinhandler Andersen, Bølling, Iver Nielsen,

Bølling, og Laur Holk, Bølling I Talerne blev der flemdraget mange Gode Minder om afdøde og om

Hjemmet, Søren Bendtsen takkede for Deltagelsen, hvorefter Pastor Siersbæk sluttede med Andagt.

 

Jeg har kendt Hans Bendtsen i saa kort en Tid, at jeg kun har talt med ham een eneste Gang,- det var sidste Sommer, da min Kone og jeg besøgte Hjemmet deroppe i Bølling, hvor vi fik en saa hjertelig og god Modtagelse og Behandling af Fru Maren og deres yngste Datter "Nethe", som jeg til daglig arbejder sammen med nede på Skjern St.

Vi fik straks det Indtryk, at der i Hjemmet herskede et ualmindeligt godt Forhold mellem Forældre og Børn, - der var Arbejdslyst og - glæde, - der var rent og pænt, og der herskede en Vilje til at klare enhver sit.

Jeg kom ved min Samtale med Hans Bendtsen om gamle Dage til at holde af den gamle og allerede dengang syge Mand, og jeg har nu efter hans Død skrevet nogle enkelte Verslinier, som jeg gerne vil læse for den store Familie- og Venneskare, der i Dag har fulgt den gamle Hædersmand til hans sidste Hvilested. - :

 

En god og en højtelsket Kvinde nu staar

alene, - hun har mistet den Mand,

med hvem hun gennem mangfoldige Aar

mod Livets Storme holdt Stand!

I Sommer og Sol, - i Vinter og Sne,

de sammen tog deres Tørn, - -

ved Mindefesten i Dag kan man se

en Flok af taknem'lige Børn,

der takker for Barndomstiden, som svandt,

- for Hjemmet og Kærligheden, de fandt!

De mindes vil i Taknem'lighed

den Far, der opdrog i Ærlighed

en Flok, som han lærte, - hver og een,

i Verden at leve paa egne Ben!

De mindes vil hans ærlige Sind,

hvor svig og Uærlighed ej lukkes ind,

- de prøver paa at leve som han, -

og alle har Viljen, - de vil, og de kan!

Han er her ej mere, - den Far saa god,

som gav dem paa Livet Tiltro og Mod,

men de har med Stolthed hans Billed' gemt

i Hjerternes Dyb, hvor han aldrig bli' r glemt!

Nu er der derhjemme en Plads, der staar tom,

- i Stuerne Moderen maa ene gaa om.

Det bliver for hende det største Savn,

men en Trøst maa det være, han fandt i havn!

Mod Sygdommen sammen de to har stridt, - -

hun har vaaget over ham,- hun har grædt og lidt,

- nu skal hun ha' fred, - søge Hvile og Ro,

- og mindes i Glæde den Tid, de var to!

Jeg ønsker for Maren, - som Aarene gaar,

at Tiden maa læge det dybe Saar.-

Besøg vil hun faa,- baade tidligt og sent,

af Venner og Børn, - og det har hun fortjent.